10.10.2026

ECSTATIC DANCE & CACAO CEREMONY

TRANSFORMATIVE EXPERIENCE DESIGN

En rejse gennem årstidernes skiften med nutidige ritualer inspireret af Joanna Macys The Work That Reconnects. Sammen genkalder vi os det, der nærer og bærer os. Vi ærer det, der gør ondt, genfinder vores plads i livets større væv og finder modet til sammen at skabe den fremtid, vi længes efter.

KROPPEN HUSKER

Ecstatic Dance, åndedrætsarbejde og kakaoceremoni
Dette event er en del af en række ceremonier, som afholdes foreskellige steder. Læs mere via Facebook eventet

Hver ceremoni kan opleves for sig. Uanset om du deltager for første gang eller fortsætter rejsen, er du varmt velkommen.

Når efteråret sænker sig omkring os, og dagene bliver kortere, vender vi os mod de følelser, vi ofte bærer i stilhed.

Nogle følelser kalder på mere end forståelse – de kalder på at blive mærket, bevidnet og bevæget.

Denne ceremoni er en invitation til nænsomt at møde nogle af de følelser, vi alle bærer: sorg, tristhed, frygt, vrede, kærlighed, ømhed og alt derimellem.

Vi begynder med at samles om ceremoniel kakao og guidet åndedrætsarbejde. Her skaber vi et trygt og forbundet rum, inden vi bevæger os ind i fri, ordløs ecstatic dance, hvor kroppen viser vej, og bevægelsen bliver sit eget sprog.

Sammen skaber vi et rum, hvor vi ikke kun ærer vores personlige sorg, men også den smerte, vi bærer for vores familier, vores fællesskaber og den levende verden. Som Joanna Macy minder os om, er vores smerte for verden ofte et spejl af vores kærlighed til den.

Når vi deler tyngden med hinanden, kan smerten blødgøres til medfølelse, og vi kan fortsætte ad helingens vej – ikke alene, men side om side.

‍

BILLETTER

Community Supporter – 525 kr.
Din billet er med til at finansiere billetter til en lavere pris og støtter ceremoniernes fortsatte udvikling.

Standardbillet – 425 kr.
Dette er den pris, der afspejler de reelle omkostninger ved at deltage og er med til at gøre arbejdet bæredygtigt.

Reduceret billet – 325 kr.
For studerende og andre, der oplever økonomiske begrænsninger.

‍

SÅDAN TILMELDER DU DIG

Betal via MobilePay til 93888005.
Skriv “The Body Remembers” i kommentarfeltet.

Klik “Deltager” på Facebookbegivenheden for at modtage opdateringer og praktisk information og få mulighed for at møde fællesskabet, inden vi samles.

‍

DET SKAL DU MEDBRINGE

• Din yndlingskop
• Et tæppe og varmt tøj
• Vand
• En notesbog, hvis du har lyst

‍

AFTALER FOR DANSEGULVET

For at skabe et trygt, respektfuldt og nærværende rum for alle beder vi dig om følgende:

• Lad dansegulvet være fri for samtaler.
• Lad telefonen blive uden for rummet.
• Deltag ædru og uden påvirkning af alkohol eller andre rusmidler.
• Respekter din egen krop og andres grænser.
• Bevæg dig på den måde, der føles rigtig for dig. Uanset om du danser vildt, bevæger dig blidt, strækker ud, mediterer, hviler eller blot er til stede og betragter, er din måde at deltage på velkommen.

‍

INDEN KAKAOCEREMONIEN

For at give dig selv de bedste forudsætninger for oplevelsen anbefaler vi, at du:

• Drikker rigeligt med vand i løbet af dagen.
• Spiser let eller afslutter dit seneste måltid to til tre timer før ceremonien.
• Taler med din læge inden deltagelse, hvis du er gravid eller ammer, har en hjertesygdom eller tager antidepressiv medicin såsom SSRI- eller MAO-hæmmere eller anden medicin, der kan interagere med kakao.

Dør

17:15

Start

18:00

Slut

22:15

Følg

Skal vi være venner?

Vil du være med til at støtte op om byens musikalske mødested, hvor horisonter udvides og traditioner finder nyt liv?

Bliv ven af turkis for 300 DKK og få 30% rabat* på langt de fleste koncerter i 1 år fra købsdatoen. Derudover får du et gratis støttearmbånd og alt det tyrkiske te, du kan drikke i baren.