07.11.2026

SPLITTERGAL KULTURFEST

DE SPLITTERGALE

Vær med til De Splittergales årlige Kulturfest, som traditionen tro bliver holdt på spillestedet turkis i hjertet af Aarhus!

Eftermiddagens program byder på masser af sjove indslag, musik og gak og gøgl. Baren er åben hele dagen, og der er kaffe, kage og lækker billig aftensmad.

Om aftenen har vi en række fantastiske koncerter på programmet.

‍

PROGRAM

13:45: Velkomstmusik med guitar-ekvilibristen CHARLIE 3000

14:20: SKIDTSPIL - folkedans fra Kragelund med højt humør og gang i gulvbrædderne

15:15: TONNI TRIFOLIKOM - urkomisk verdensklovn fra Djursland

15:55: Festtale - et par velvalgte ord til dagen

16:00: DE SPLITTERGALES FESTFORESTILLING - musik, gøgl, humor og god galskab i skøn forening

17:15: KORTEKORTE - musikalske finurligheder og sange fra et finurligt liv.

18:00 - 19:00: Mad + GADEKORET FOR PEACE AND JUSTICE - fællesspisning akkompagneret af sange om fred, frihed og retfærdighed.

19:00: FELIX THE HUMAN - menneskelige sange med en guddommelig stemme.

20:00: STRENGT FORTROLIGT - moderne hippie-musik som tager dig med på en rejse i tid og sted.

22:00: KANIBALKAN - dansefest med sprudlende balkan- og romamusik.

23:45: FÆLLES AFSLUTNING - Vi sender hinanden ud i verden med "Skuld Gammel Venskab"

‍

ENTRE

Standard billet: 150 kr. (for hele eftermiddagens og aftenens overdådige program).

"Fattigrøvsbillet": 5 kr (kan købes i døren indtil kl. 18, men gælder også hele aftenen!) <3

‍

DE SPLITTERGALE

De Splittergale er et gøglerorkester, der leverer et eksplosivt show fyldt med musik, skæg og ballade samt både sårbarhed og en overflod af vildt vanvid. Udover spas og løjer omfatter deres repertoire både gamle danske baggårdssange, romamusik samt nutidige protestsange.

Gør dig klar til at blive fantastisk underholdt, mens dine forestillinger om, hvad der er normalt, og hvad der er galskab, bliver grundigt rystet

Start

14:00

Slut

00:00

Skal vi være venner?

Vil du være med til at støtte op om byens musikalske mødested, hvor horisonter udvides og traditioner finder nyt liv?

Bliv ven af turkis for 300 DKK og få 30% rabat* på langt de fleste koncerter i 1 år fra købsdatoen. Derudover får du et gratis støttearmbånd og alt det tyrkiske te, du kan drikke i baren.