02.10.2026

AZIZZI ROMEO & GUIDING STAR IN DUB X ROOTS REVIVAL SOUND SYSTEM

Dybe basfrekvenser, roots reggae og dub fylder turkis, når den jamaicanske sanger Azizzi Romeo møder medlemmer fra Guiding Star Orchestra til et live dub-set på Roots Revival Sound System.

Azizzi Romeo er vokset op i Linstead på Jamaica som søn af roots reggae-legenden Max Romeo. Musikken har været en del af hans liv fra barnsben, og allerede som otteårig trådte han ind i musikbranchen som forsanger i duoen Rominal sammen med sin bror. Senere turnerede han internationalt med sin far, inden han begyndte at forme sin egen musikalske vej.

I dag fører Azizzi Romeo den bevidste roots reggae-tradition videre i en nutidig lyd, hvor 70'ernes varme grooves og tunge baslinjer møder elektroniske teksturer og introspektiv sangskrivning.

På debutalbummet Signs Of The Time forener han kræfter med Guiding Star Orchestra i musik båret af et stærkt budskab om fred, fællesskab og håb i en urolig tid. Albummet rummer også en af Max Romeos sidste vokalindspilninger inden hans bortgang – og bliver dermed endnu et led i en musikalsk arv, som Azizzi Romeo både bærer med sig og fører videre på sine egne præmisser.

På turkis spiller Azizzi Romeo et live dub-set sammen med Morten McCoy og Steve Borth II fra Guiding Star Orchestra på Roots Revival Sound System. Holdet bag Roots Revival Sound System sørger desuden for en tung selektion af roots, culture, dubwise og reggae både før og efter live-settet.

Glæd dig til en aften, hvor den jamaicanske roots-tradition møder nutidig dub – med levende musik, tunge riddims og bas, der kan mærkes i kroppen.

Dør

19:00

Roots Revival Sound System

19:00

Azizzi Romeo x Guiding Star In Dub

20:45

Roots Revival Sound System

22:00

Pris

100

Vennepris

70

Følg

Skal vi være venner?

Vil du være med til at støtte op om byens musikalske mødested, hvor horisonter udvides og traditioner finder nyt liv?

Bliv ven af turkis for 300 DKK og få 30% rabat* på langt de fleste koncerter i 1 år fra købsdatoen. Derudover får du et gratis støttearmbånd og alt det tyrkiske te, du kan drikke i baren.