01.11.2026

SONGS OF TRANSITION | ENSEMBLE ADVENA + RIGÓ

Ensemble Advena

Vær med til at markere Allehelgen på turkis, når Ensemble Advena sammen med koret Rigó inviterer til en omsluttende koncertoplevelse, flettet sammen af vokal folkemusik, årstids-inspireret installation og interview-stemmer.

Songs of Transition er en koncert-installation, der udforsker døden som et fællesmenneskeligt vilkår, en overgang og et mysterium – og samtidig markerer årshjulets cykliske bevægelse mod vinteren.

Koncerten udfolder sig igennem en sangcyklus af traditionelle sange på forskellige sprog – som fra forskellige perspektiver forholder sig til døden. Musikerne i Ensemble Advena og turkis' eget amatørkor, Rigó vil på skift og sammen fortolke sange og lamentationer fra bla. Bulgarien, Irland, Italien og Georgien.

I mellemrummene mellem musikken, hører vi interviewede stemmer fortælle om deres oplevelser med døden; med det at miste; og om kærlighed og relation på tværs af døden.

Som publikum har du desuden mulighed for at bidrage med et personligt mindeobjekt til den installation, som omslutter os under koncerten. Så har du en lille ting, et foto, eller noget fra naturen som du har lyst til at tilføje til installationen i dagens anledning - så er du meget velkommen til at tage det med (- du får det naturligvis med hjem igen bagefter).

Velkommen til et koncert med plads til fælles fordybelse.

‍

OM ENSEMBLE ADVENA

Det Aarhus-baserede Ensemble Advena (DK/IT) skaber tværæstetiske værker og koncerter, inspireret af folkemusikalsk arv og fællesmenneskelige temaer. Songs of Transition bygger på en fælles musikalsk undersøgelse med den catalanske skuespiller Ilona Muñoz-Rizzo, samt interviews med mennesker bosat i Aarhus omkring deres levede erfaringer med døden.

‍

OM KORET RIGÓ

Amatørkoret RIGÓ ledes af Dorottya Máté og arbejder med vokal, flerstemmig sangtradition fra forskellige kulturer. Korets mål er at skabe fællesskab omkring folkemusik og fejre kulturel mangfoldighed.

‍

CREDITS

➤ Koncept: Ensemble Advena

➤ Live musik: Johanne Lange & Domenico Mannelli + Rigó & Dorottya Máté

➤ Scenografisk Installation: Andrea Momme

➤ Lys: Simon Juhl

➤ Konsulent: Ilona Muñoz-Rizzo

Dør

15:30

Start

16:00

Pris

100 / 60

No items found.

Følg

Skal vi være venner?

Vil du være med til at støtte op om byens musikalske mødested, hvor horisonter udvides og traditioner finder nyt liv?

Bliv ven af turkis for 300 DKK og få 30% rabat* på langt de fleste koncerter i 1 år fra købsdatoen. Derudover får du et gratis støttearmbånd og alt det tyrkiske te, du kan drikke i baren.